Handelsbetingelser for webshop


Bolighuset Werenberg

Salgs- og leveringsbetingelser for webshop

1. Generelt

1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle køb foretaget via vores webshop (https://werenberg.dk/) og findes her. Der gælder andre salgs- og leveringsbetingelser ved køb foretaget i vores butik (disse salgs- og leveringsbetingelser findes her).

1.2. Købeloven og forbrugeraftaleloven gælder i øvrigt ved kundens køb af varer hos Bolighuset Werenberg.

1.3. Alle aftaler om køb foretaget på hjemmesiden indgås med:

Bolighuset Werenberg A/S

Kirkevej 15

5464 Brenderup

CVR-nr. 33 95 32 91

Tlf. +45 64 44 10 49

E-mail: kundeservice@werenberg.dk

2. Indgåelse af aftale

2.1. Aftalen mellem kunden og Bolighuset Werenberg anses for indgået, når kunden modtager en ordrebekræftelse fra Bolighuset Werenberg.

2.2. Når Bolighuset Werenberg har modtaget kundens ordre, fremsender vi snarest muligt en ordrebekræftelse pr. e-mail med oplysninger om kundens ordrenummer, navn og adresse, betalingsmåde, leveringsadresse samt en oversigt over de bestilte varer. Kundens ordrebekræftelsen vil ikke være tilgængelig på hjemmesiden, og kunden opfordres derfor til at udskrive og gemme den fremsendte ordrebekræftelse.

2.3. Kunden er forpligtet til at gennemgå ordrebekræftelsens oplysninger, og ved uoverensstemmelse med den afgivne ordre skal kunden straks og senest inden for 2 hverdage kontakte Bolighuset Werenberg.

3. Priser og betaling

3.1. Alle opgivne priser er inkl. moms. Den gældende pris er den, som på tidspunktet for bestillingen er angivet på hjemmesiden ud for den pågældende vare, og som vil fremgå af ordrebekræftelsen.

3.2. Bolighuset Werenberg forbeholder sig ret til at ændre priser på hjemmesiden, som måtte være fejlagtig angivet. Bolighuset Werenberg tager desuden forbehold for prisændringer samt ændringer af gebyrer og/eller andre omkostninger angivet på hjemmesiden til enhver tid.

3.3. Bolighuset Werenberg er ikke bundet af fejl, herunder prisfejl, hvis det for kunden burde være klart, at der var tale om en fejl.

3.4. Der kan benyttes følgende betalingsmidler på hjemmesiden: Dankort/Visa og Mastercard.

3.5. Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil, vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

3.6. Ved brug af betalingskort til betaling, hæves beløbet først samtidig med varernes afsendelse.

3.7. Alle oplysninger, som afgives i forbindelse med betalingstransaktionen, beskyttes ved hjælp af kryptering.

3.8. Ved brug af bankoverførelse, bliver ordren først håndteret og sendt, når bankoverførelsen er betalt. 

4. Leveringstid og -sted

4.1. Bolighuset Werenberg afsender under normale omstændigheder ordrer inden for 1-3 hverdage efter ordrebekræftelsens afgivelse, hvis varen er på lager. Hvis varen er en bestillingsvare, og leveringstiden er længere end 5 hverdage giver Bolighuset Werenberg kunden besked om forventet leveringstid. Bolighuset Werenberg bestræber sig i alle tilfælde på, at levering sker uden unødig forsinkelse. Oplysninger om leveringstid er alene vejledende og Bolighuset Werenberg kan ikke drages til ansvar for forsinkelse af leverancer.

4.2. Nærmere oplysninger om leveringstid og -sted vil fremgå af ordrebekræftelsen.

5. Fragt og leveringsydelser

5.1. Afhentning af varer hos Bolighuset Werenberg

5.1.1. Det er altid muligt for kunden at vælge at afhente sin ordre på Bolighuset Werenbergs varelager.

5.1.2. Ved afhentning skal kunden fremvise gyldig billedlegitimation og det betalingskort, der blev anvendt ved bestilling af ordren. Såfremt ordren afhentes af en anden end den, der har bestilt ordren, skal vedkommende fremvise kopi af faktura, en fuldmagt samt gyldig billedlegitimation. Bolighuset Werenberg opbevarer fuldmagt og billedlegitimation som dokumentation i 6 måneder efter afhentning af varen. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og kundens rettigheder i den forbindelse i vores privatlivspolitik.

5.2. Levering til kunder

5.2.1. Møbler og/eller pakker på under 10 kg. – f.eks. boligtilbehør, herunder lamper, brugskunst og tekstiler – leveres af GLS til en pakkeshop nær kunden, medmindre kunden vælger andet leveringssted. Kunden afholder selv eventuelle yderligere omkostninger ved levering til andet leveringssted end en pakkeshop. Kunden opnår fri fragt ved onlinekøb på over 4.999 kr., når standardlevering vælges og levering skal ske til en adresse eller pakkeshop i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Vælger kunden anden leveringsform end standardlevering forbeholder Bolighuset Werenberg sig ret til at opkræve fragttillæg.

5.2.2. Møbler og/eller pakker på 10 kg. eller derover leveres af GLS, Bolighuset Werenberg eller et eksternt møbeltransportfirma. Prisen for levering vil fremgå af Bolighuset Werenbergs webshop samt ordrebekræftelsen. Kunden opnår fri fragt ved onlinekøb på over 4.999 kr., når standardlevering vælges og levering skal ske til en adresse i Danmark (ekskl. Bornholm, Færøerne, Grønland og ikke brofaste øer). Vælger kunden anden leveringsform end standardlevering forbeholder Bolighuset Werenberg sig ret til at opkræve fragttillæg.

5.3. Generelt om levering

5.3.1. Varer leveres i usamlet tilstand, medmindre der indgås aftale om andet.

5.3.2. Levering sker til kantsten, medmindre der indgås aftale om andet. Chaufføren hjælper således ikke med indbæring, medmindre andet er tilkøbt.

5.3.3. Kunden er ansvarlig for at sikre at forsvarlig levering kan finde sted. Såfremt chaufføren vurderer, at forsvarlig levering ikke kan finde sted, eller såfremt kunden ikke er hjemme til at modtage ordren på et på forhånd aftalt leveringstidspunkt, returneres ordren til Bolighuset Werenberg. Kunden afholder alle omkostninger forbundet hermed.

5.3.4. Spørgsmål eller ønsker vedrørende levering og eventuel montering eller samling af møbler skal ske til Bolighuset Werenbergs kørselsafdeling på telefon +45 63 44 20 30 eller via e-mail kundeservice@werenberg.dk.

5.3.5  Bolighuset Werenberg forbeholder sig retten til at ændre den valgte forsendelsesmetode såfremt det i større omfang sikrer at den sendte vare kan leveres intakt. 

5.3.6. Hvis du først ønsker dine varer leveret i fremtiden, kan vi ikke love at dette kan lade sig gøre, da vi nødvendigvis ikke har lagerkapacitet til det. Du er velkommen til at kontakte os inden købet på 63 44 20 30 eller kundeservice@werenberg.dk, for at høre hvilke muligheder der er.

6. Fortrydelsesret

6.1. Kunden har ret til at træde tilbage fra køb foretaget på hjemmesiden (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer og/eller har fået et tydeligt personligt præg.

6.2. Ønsker kunden at gøre brug af sin fortrydelsesret, skal kunden meddele dette til Bolighuset Werenberg, jf. pkt. 6.3, inden 14 dage efter vares modtagelse. Har kunden bestilt flere forskellige varer i samme køb, hvor varerne leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor kunden har den sidste vare i besiddelse. Består købet af flere partier eller dele, løber fristen fra den dag, hvor sidste parti eller del er i kundens besiddelse. Falder den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag.

6.3. Kunden kan gøre brug af sin fortrydelsesret ved at sende en e-mail til kundeservice@werenberg.dk eller ved at benytte denne standardfortrydelsesformular.

6.4. Bolighuset Werenberg opfordrer kunden til at gemme dokumentation og kvittering for, at kunden har gjort fortrydelsesretten gældende.

6.5. Når kunden har meddelt Bolighuset Werenberg, at kunden ønsker at benytte sin fortrydelsesret, skal kunden aflevere eller afsende varen til den i pkt. 1.3 nævnte adresse, inden for 14 dage.

6.6. Når kunden har meddelt Bolighuset Werenberg, at kunden ønsker at benytte sin fortrydelsesret, tilbagebetaler Bolighuset Werenberg uden unødig forsinkelse efter Bolighuset Werenbergs modtagelse af varen, og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor Bolighuset Werenberg har modtaget meddelelse om kundens beslutning om at fortryde aftalen, alle beløb modtaget fra kunden, herunder leveringsomkostninger. Tilbagebetalingen forudsætter, at varen er modtaget af Bolighuset Werenberg, eller at kunden dokumenterer, at varen er returneret. Bolighuset Werenberg tilbagebetaler dog ikke ekstraomkostninger, såfremt kunden har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som Bolighuset Werenberg tilbyder.

6.7. Kunden afholder selv de direkte omkostninger for tilbagelevering af varen ved varens afsendelse, hvorefter rimelige leveringsomkostninger tilbagebetales, jf. pkt. 6.6. Kunden kan benytte Bolighuset Werenbergs returportal til at bestille returseddel og købe returfragt for pakker, hvor længste side er under 90 cm og pakken ikke vejer over 20 kg.

6.8. Bolighuset Werenberg gennemfører tilbagebetalingen på samme betalingsmiddel, som kunden benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre kunden udtrykkeligt har accepteret, at Bolighuset Werenberg kan gennemføre tilbagebetalingen på en anden måde.

6.9. Vælger kunden at fortryde delvis, således at kun en del af det købte returneres, tilbagebetaler Bolighuset Werenberg uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor Bolighuset Werenberg har modtaget meddelelse om kundens beslutning om at fortryde aftalen delvist, et beløb svarende til det returnerede. Tilbagebetalingen forudsætter, at varen er modtaget af Bolighuset Werenberg, eller at kunden dokumenterer, at varen er returneret. Bolighuset Werenberg tilbagebetaler ikke leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse.

6.10. I det omfang at varens værdi er blevet forringet som følge af anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på, f.eks. hvis varen er taget i brug, vil et beløb svarende til værdiforringelsen blive fratrukket tilbagebetalingen fra Bolighuset Werenberg. Det samme gælder, såfremt varen er blevet beskadiget under returneringen.

7. PriceRunner Købsgaranti

7.1. Dit køb hos os er helt gratis omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Det sikrer dig op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. For at være omfattet af Købsgarantien, skal du blot være registreret medlem på PriceRunner.

For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er inden for 60 minutter at registrere dig på deres hjemmeside. Det koster intet og tager kun et øjeblik.

Læs mere om dette hos PriceRunner her.

Med PriceRunner Købsgaranti får du erstatning i tilfælde af ødelagt vare, hvis levering af varen udebliver, hvis en vare mangler ved levering eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet. For at Købsgarantien skal gælde, er det nødvendigt at bestillingen er adresseret til dig som forbruger. Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker Købsgarantien dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. Købsgarantien erstatter ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.

8. Ombytningsret af madrassers hårdhed

8.1. På udvalgte mærker tilbyder Bolighuset Werenberg op til 90 dages ombytningsret på madrashårdhed mod et gebyr på 1.000 kr. pr. madras. For at gøre brug af ombytningsretten skal kunden selv stå for tilbagelevering af madrassen, hvis andet ikke er aftalt. Madrasserne skal pakkes i original madraspose igen.

9. Reklamation – Mangler

9.1. Kunden har 2 års reklamationsret på alle varer, såfremt de måtte lide af en mangel. Kunden kan således ikke påberåbe sig fejl og mangler, der viser sig senere end 2 år efter varens levering.

9.2. En mangel er en fejl eller manglende egenskab hos varen, der er eller var til stede på tidspunktet for varens levering, uanset om fejlen eller den manglende egenskab først viser sig senere. Det er med andre ord ikke en mangel, hvis fejlen eller den manglende egenskab skyldes kundens håndtering af varen, herunder opbevaring, montering, brug, rengøring, manglende vedligeholdelse eller lignende.

9.3. Såfremt kunden konstaterer, at der er mangler ved det leverede, skal kunden meddele dette til Bolighuset Werenberg inden rimelig tid efter, at disse mangler blev konstateret. Undlader kunden at give meddelelse inden rimelig tid, fortaber kunden retten til at påberåbe sig manglen. En meddelelse givet inden to måneder efter, at manglen blev konstateret, er dog altid rettidig.

9.4. Kunden kan udøve sin reklamationsret ved at sende en e-mail til kundeservice@werenberg.dk eller ved henvendelse i Bolighuset Werenbergs butik.

9.5. I forbindelse med reklamationen skal kunden oplyse Bolighuset Werenberg om, hvori fejlen eller manglen består, ligesom kunden skal oplyse relevant fakturanummer. Kunden opfordres til at give en detaljeret redegørelse for fejlen eller manglen for at sikre en effektiv afhjælpningsproces.

9.6. Returnering og reklamation skal ske til den i pkt. 1.3 nævnte adresse. Kunden er ansvarlig for forsvarlig indpakning ved returneringen.

9.7. Såfremt varen indenfor den 2-årige reklamationsfrist viser sig at være behæftet med fejl eller mangler, påtager Bolighuset Werenberg sig at udbedre sådanne fejl og mangler. Hvis det viser sig ikke at være muligt – eller det ikke af Bolighuset Werenberg skønnes hensigtsmæssigt – at reparere varen, påtager Bolighuset Werenberg sig i stedet at levere en ny fejlfri vare efter modtagelsen af den defekte vare. Hvis hverken reparation eller omlevering er mulig eller af Bolighuset Werenberg skønnes hensigtsmæssig, refunderer Bolighuset Werenberg i stedet købesummen eller en del heraf (forholdsmæssigt afslag) alt efter manglens beskaffenhed. Hvis reklamationen er berettiget, tilbagebetaler Bolighuset Werenberg endvidere kundens dokumenterbare fragtomkostninger forbundet med returneringen. Kunden opfordres derfor til at få en kvittering for afsendelse. Såfremt varen viser sig ikke at være behæftet med fejl eller mangler, vil varen blive tilbagesendt til kunden. Bolighuset Werenberg vil herefter være berettiget til at opkræve fragtomkostninger.

9.8. Bolighuset Werenberg påtager sig ikke noget ansvar overfor kunden, udover hvad der fremgår af ovennævnte punkter. Bolighuset Werenberg kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader.

10. Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende

10.1. Nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder tillige anvendelse for erhvervsdrivende, dog med følgende modifikationer:

10.1.1. Der gælder ingen fortrydelsesret.

10.1.2. Eventuel reklamation skal ske straks og ellers uden ugrundet ophold.

10.1.3. Bolighuset Werenberg forbeholder sig ejendomsretten til varer, der er købt på kredit, indtil den fulde købesum er betalt. Omkostninger forbundet med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler kunden.

10.1.4. Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 2 % pr. påbegyndt måned.

11. Klagemuligheder

11.1. For tvister opstået mellem Bolighuset Werenberg og kunden, kan kunden indgive en klage til:

Nævnenes Hus

Tolboden 2

8800 Viborg

https://kpo.naevneneshus.dk/

11.2. For kunder med bopæl i et andet EU-land kan klager om tvister opstået mellem Bolighuset Werenberg og kunden vedr. kundens køb, indgives til Den Europæiske Platform for Onlinetvistbilæggelse, http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af klage kan kunden oplyse Bolighuset Werenbergs e-mailadresse post@werenberg.dk.

12. Ansvar

12.1. Bolighuset Werenberg er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende aftaleopfyldelse på grund af force majeure. Så længe en force majeure situation foreligger, er Bolighuset Werenberg fritaget for at opfylde sine forpligtelser.

12.2. Bolighuset Werenberg påtager sig produktansvar over for kunden i overensstemmelse med gældende lovgivning.

12.3. Bolighuset Werenbergs erstatningsansvar er ved alle erstatningskrav begrænset til et beløb svarende til prisen på den vare, som kunden har købt.

13. Personoplysninger

13.1. De oplysninger, som kunden afgiver i forbindelse med sin ordre, vil blive registreret hos Bolighuset Werenberg, som er dataansvarlig for oplysningerne. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og kundens rettigheder i den forbindelse i vores privatlivspolitik.

14. Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og sendes kun, hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret. Du kan læse om din fortrydelsesret i vores salgs- og leveringsbetingelsers pkt. 6.

Til

Bolighuset Werenberg

Kirkevej 15

5464 Brenderup

CVR-nr. 33 95 32 91

E-mail: kundeservice@werenberg.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

________________________________________________________________________________

Fakturanummer: _____________________

Bestilt den: __________________________ Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn:

______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:

___________________________________________________________________

Dato: _________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)